Peg ikke fingre af de unge mødre
Åh, det er så nemt at grine ad De Unge Mødre, når de tror, at pomfritter er grøntsager eller mener, at der også ligger et Folketing i Aalborg. Men måske er det i virkeligheden de unge mødre, der har fat i den lange ende?
Jeg fik selv mit første barn, da jeg var 38 år, og en måned, før jeg fyldte 41, kom min søn til verden. Jeg havde ikke de store kvaler under mine graviditeter, og fødslerne gik også fint. Min krop kunne altså godt finde ud af at få børn, selv om jeg oppe i årene, og der var heller ingen i sundhedssystemet, der pegede fingre af mig. Det er nemlig blevet helt accepteret, at vi kvinder først får vores børn, når alt andet er på plads. Der er bare lige en hage ved det set-up, som jeg først er blevet bevidst om, efter jeg selv er blevet mor.
Hvis min datter og søn også først får deres børn, når de er omkring de fyrre, så kræver det ikke meget hovedregning at finde ud af, at så er jeg nærmest 80 år, når jeg bliver bedstemor.
Hvis min datter og søn også først får deres børn, når de er omkring de fyrre, så kræver det ikke meget hovedregning at finde ud af, at så er jeg nærmest 80 år, når jeg bliver bedstemor. Selv om jeg har gode gener og forventer at blive hundrede, da tre ud af fire af mine bedsteforældre blev omkring de 90 år, er der ikke nogen garantier for godt helbred.
Vi bliver ikke fysisk slidt ned på samme måde som tidligere generationer, men jeg tvivler på, at jeg som 80-årig kan hoppe på trampolin eller ligge på gulvet i flere timer og lege med Lego. Ej heller har jeg formentlig energi til at passe børnebørn i flere dage ad gangen eller hente dem i børnehaven på faste dage.
Værst er det, at jeg ikke når at se mine børnebørn vokse op.
Værst er det, at jeg ikke når at se mine børnebørn vokse op. Jeg skal ikke regne med, at jeg ser dem blive konfirmeret, få studenterhuer på og selv blive forældre. Måske når jeg ikke en gang at lære alle mine børnebørn at kende. Det gør mig faktisk rigtig ked af det.
Alt det skænkede jeg ikke en tanke, da jeg var i tyverne og brugte min tid på at gå i byen og dyrke mig selv. Den energi, som naturen havde tiltænkt de søvnløse nætter med små børn, brugte jeg på at drikke mig selv i hegnet og gå på arbejde dagen efter. Kunne godt have brugt den energi, da jeg fik børn. Skal hilse og sige manglende søvn er en killer, når man har passeret de 40!
Den unge mor, der får sit barn som 18-årig, får 20 år mere med sit barn, end jeg gør.
Når man får sine børn sent, mister man mange år med dem og misser muligheden for at se sine børnebørn vokse op. Og så er jeg tilbage ved de unge mødre. Den unge mor, der får sit barn som 18-årig, får 20 år mere med sit barn, end jeg gør. Tyve år! Det er godt nok lang tid.
Det er sjældent er ønskværdigt at blive mor som 18-årig, og jeg mener bestemt, at man skal bruge sin ungdom på at prøve livet af – se verden, få sig en uddannelse og kysse lidt i flæng – før man bliver fanget ind af fast arbejde, pensionsindbetalinger og realkreditlån. Alligevel kunne jeg snildt have forkortet min ungdom med syv-otte år uden, at jeg var gået glip af noget.
Hvis jeg fik valget mellem at få syv-otte år mere med mine børn og børnebørn eller bruge dem på en bar eller en jordomrejse, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville vælge mine børn. I øvrigt kan man rejse og gå på bar, når børnene bliver store.
Derfor skal vi ikke pege fingre af de unge mødre, for det er dem, der vinder på den lange bane.
Camilla RYDAHL lindberg 23. april 2016 at 4:12
❤