VENSKABET VAR IKKE FOR EVIGT

Malene, Trine, Susanne og jeg mødte hinanden i 1. klasse, hvor vi blev placeret ved det samme firemandsbord. Det kom vores lærer snart til at fortryde, for der var allerede fra første dag en helt speciel kemi mellem os, og vi snakkede og snakkede, som havde vi kendt hinanden altid. Det blev vi ved med gennem hele folkeskolen.

Altid var vi sammen, og alting delte vi

– problemer derhjemme, det første kys og den første kærestesorg. Da vi blev ældre, rejste vi alle til England, hvor vi arbejdede og boede et år, og senere boede vi sammen på kryds og tværs. Jo, Malene, Trine og Susanne var mine bedste veninder, og jeg kunne ikke forestille mig, at de en dag skulle forsvinde ud af mit liv…

 

Læs historien som medlem