JEG OPGAV MIN BARNDOMSVENINDE
Sjældent var jeg blevet mere glad for et opkald, end jeg blev for Hannes. Jeg sad alene i mine nye lejlighed og havde endnu ikke vænnet mig til at tilbringe aftenerne alene, da telefonen ringede.
– Hej Jette, det er Hanne. Jeg ved ikke, om du kan huske mig, men vi var veninder for tyve år siden.
Selvfølgelig kunne jeg huske Hanne, for vi havde nærmest været uadskillelige i ungdomsårene. Kontakten blev med årene reduceret til et kort til fødselsdag og jul for en dag helt at ophøre. Nu var hun tilbage i mit liv, men venskabet blev ikke, som jeg havde håbet…
Læs historien som medlem
Efterlad en kommentar