JEG VAR ENSOM

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive ensom. Jeg var jo uadvent, let at tale med og meget social, men alle de gode egenskaber hjalp mig ikke, da Kristian og jeg flyttede til den anden ende af landet.

Når jeg fik fri, cyklede jeg hjem til lejligheden, ryddede op, læste lidt og ventede ellers på Kristian. Han havde nok at se til på det nye arbejde, og klokken blev tit syv, før han kom hjem.

I begyndelsen nød jeg mine rolige eftermiddage, men efter en måned begyndte jeg at blive rastløs.

I vores gamle hjemby havde jeg haft en masse veninder, og det havde ligeså ofte været Kristian, der var alene hjemme. Nu var det altid mig, og jeg blev snart træt af mit eget selskab…

• Gemt i:Kvindeliv, Veninder, kolleger, naboer og alle de andre
• Nøgleord:ensomhed, ny by, opbrud, veninder, vennekreds, venskab