I MIN SØSTERS SKYGGE

Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg følt, at jeg stod i skyggen af min søster, I skygge af søster, webLina. Jeg er to år ældre, og jeg tror nok, at vores forældre havde regnet med, at vi ville få en masse glæde af hinanden. Men far og mor tog fej.

Lina og jeg var så forskellige, som to mennesker kan være. Hun var fremadbrusende og sugede alles øjne til sig, når hun trådte ind i et lokale, mens jeg havde det bedst, hvis jeg kunne undgå den store opmærksomhed.
Allerede da vi var små, var det Lina, alle lagde mærke til. Hun havde langt lyst hår og blå øjne, der nysgerrigt betragtede verden omkring hende. Jeg derimod havde arvet vores mors flade leverpostejsfarvede hår og var meget genert. Når vi var ude, stoppede fremmede damer op for at beundre min yndige søster, mens jeg bare knugede min mors hånd og kiggede ned i jorden.
Som barn levede jeg fint med, at jeg ikke fik den store opmærksomhed, men det ændrede sig, da vi blev teenagere.

Som barn levede jeg fint med, at jeg ikke fik den store opmærksomhed, men det ændrede sig, da vi blev teenagere.

Jeg brugte timer på mit pigeværelse, hvor jeg skrev digte og dagdrømte om Peter fra klassen, men bare tanken om at føre mine drømme ud i livet gav mig koldsved på panden.
Hvor jeg døjede med bumser og fedtet hår, var puberteten nådig ved min søster. Mens jeg havde alverdens komplekser over mit udseende, var hendes hud perfekt, og det var, som om naturen med et trylleslag forvandlede hendes barnekrop til en kvindekrop med perfekte mål. Denne forvandling gik ikke ubemærket hen på vores skole.

Pludselig var min 14-årige lillesøster genstand for en masse opmærksomhed – ikke mindst fra drengene fra min klasse. Drengene, som ellers aldrig værdigede mig et blik, begyndte at tale til mig for at udfritte mig om Lina. Jeg husker stadig, hvordan mit hjerte nærmest stod stille, da Peter slog følge med mig en dag efter skoletid.
– Hvad så Miriam? Hvordan går det? spurgte han henkastet.
– Øh, godt, mumlede jeg.
– Hvad med din søster, hvad går hun og laver? spurgte han og jeg svarede omtåget på hans spørgsmål.
Vi snakkede, indtil vi kom til vores hus.
– Du, jeg er tørstig. Må jeg ikke komme med ind og få et glas vand?
Jeg mærkede, hvordan glæde og angst kæmpede om pladsen i min mave. Peter ville med ind, det var næsten for godt til at forstå. Jeg åbnede døren og førte Peter ud i køkkenet. Der stod Lina og smurte madder, og i samme øjeblik Peter fik øje på min lillesøster, var jeg luft.
– Hej Lina, smører du ikke også lige en mad til mig, smilede han og lagde hovedet på skrå, mens Lina fnisede og daskede ud efter ham.
Jeg forsøgte at sige noget, men ingen lod sig bemærke med min tilstedeværelse, så jeg forduftede til mit værelse. Herfra kunne jeg høre, hvordan Peter fik Lina til at grine, og jeg kogte af raseri indeni. Det var mig, der skulle have grinet af Peters vittigheder, ikke Lina. Han sagde ikke en gang farvel, da han gik.
– Er han ikke lidt underlig, ham Peter fra din klasse? spurgte Lina senere.
– Jo, han er lidt underlig og ikke værd at bruge tid på, svarede jeg ligegyldigt, men inden i mig selv græd jeg over den uretfærdige verden – hvorfor skulle min søster være så køn?

Luft din søster

Min søster levede det teenagerliv, som jeg kun drømte om. Hun var ikke mere end 15 år, da hun fik sin første kæreste, mens jeg i en alder af 17 kun havde et par ulykkelige forelskelser og et par akavede kys bag mig. Nu var jeg vidne til, hvordan min søster sejlede rundt på en lyserød sky, og fra mit vindue kunne jeg iagttage, hvordan hun kyssede sin kæreste farvel. Selv om det var en grim følelse, må jeg indrømme, at jeg var misundelig på min søster.

I mine øjne var hun bare en lille irriterende pige, og det var så uretfærdigt, at hun kunne fordreje hovedet på alle drengene i byen.

I mine øjne var hun bare en lille irriterende pige, og det var så uretfærdigt, at hun kunne fordreje hovedet på alle drengene i byen. Og det kunne hun. Snart var den første kæreste skiftet ud med den næste, og jeg kunne ikke længere holde rede i hendes mange forhold. Line havde en stor venneflok, som hun ofte gik i byen med. Selv have jeg et par få gode veninder, som jeg var sammen med, og jeg må indrømme, at jeg var alt for genert til at begå mig på byens diskotek.

Min mor havde lidt svært ved at forstå, at hun havde fået to døtre, der var så forskellige. Selv var hun den livlige type, og hun kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde lyst til at gå lidt mere ud som min søster.
– Da jeg var i din alder, var jeg ikke til at hive af dansegulvet, sagde mor, og henvendt til Lina sagde hun: – Du kunne da også godt tage din søster med i byen en gang i mellem. Hun ville have godt af at blive luftet lidt.
Lina himlede med øjnene, og jeg mumlede noget med, at jeg helst var fri. Jeg kunne ikke forstille mig noget mere ydmygende end at blive slæbt med ned på diskoteket af min ombejlede lillesøster.
Mit forhold til Lina var lettere afkølet. Jeg fandt hende enormt overfladisk og irriterende, mens hun syntes, at jeg var kedelig. Vi snakkede sjældent sammen, udover at skændes om, hvem der skulle støvsuge.

I byen med Lina

Da jeg fyldte 20, tog Lina mig med i byen for at fejre min fødselsdag. Jeg tror, at mor havde tvunget hende, og jeg lod mig lokke. Vi gik hen på den lokale pub og drak et par drinks. Lina kom hurtigt i snak med fyrene ved nabobordet, mens jeg sad lidt og pillede ved mit glas, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med mig selv.

Jeg lagde mærke til, at der var en af fyrene ved nabobordet, der ikke var så højtsnakkede som de andre, der forsøgte at overgå hinanden i morsomheder for at gøre indtryk på Lina.

Jeg lagde mærke til, at der var en af fyrene ved nabobordet, der ikke var så højtsnakkede som de andre, der forsøgte at overgå hinanden i morsomheder for at gøre indtryk på Lina. Vi fik øjenkontakt, og han sendte mig et lille genert smil. Lina og fyrene fandt ud af, at vi skulle på diskotek, og på vejen derned kom jeg til at følges med Jan, som fyren hed. Han var sød, og da vi begge fik overvundet den første generthed, var det faktisk nemt at finde noget at tale om. Jan virkede oprigtigt interesseret i mig, og på intet tidspunkt så jeg ham kaste blikke efter min kønne søster.

Jan og jeg blev kærester i løbet af sommeren, og for første gang følte jeg mig rigtig forelsket, og så var det endda gengældt. Det føltes så naturligt og rigtigt at tale om børn og fremtiden, og vi flyttede hurtigt sammen. Da vi havde været sammen i to år, fødte jeg vores første barn, Maria.

At gå hjemme og passe det lille væsen var den bedste tid i mit liv. Det var helt fantastisk at se hende udvikle sig fra et hjælpeløst lille væsen til en selvstændig pige, og for første gang i mit liv følge jeg virkelig, at jeg slog til. Her var noget, jeg var god til, og jeg havde ingen konkurrence fra min lillesøster.
Mens jeg byggede rede og fik barn nummer to, levede Lina stadig det vilde ungdomsliv, og selv om jeg havde det godt med min plads i livet, mærkede jeg stadig fortidens komplekser dukke op, når jeg var sammen med min perfekte søster, der tilsyneladende levede et liv, det kunne være taget ud af en amerikansk film. Altid kunne hun berette om sjove fester og spændende mennesker, som hun havde mødt, for ikke at nævne alle de mænd, som ville dø for hende. Så følte jeg mig som en lille, grå husmor, selv om jeg ikke ville bytte min dejlige familie væk for Linas fester og beundrere.

Linas fiasko

Linas 30 års fødselsdag nærmede sig, og min søster talte ikke om andet. Hun var i gang med at planlægge sin fødselsdag som var det en royal begivenhed.
– Det bliver årets fest, Miriam. Du kan godt begynde at lede efter en barnepige allerede nu, sagde hun, og selv om jeg ikke havde den store lyst til at deltage i Linas smarte fest, lavede jeg en aftale med min svigermor om at se efter børnene.
– Det skal nok blive sjovt, sagde Jan, – din søster glæder sig sådan, så om ikke andet så går vi med for hendes skyld.
Jeg lod mig berolige af min kloge mands ord og købte pligtskyldigt en ny kjole til Linas store aften. Men det blev ikke den aften, som min søster havde forestillet sig.
Omgivelserne fejlede ellers ikke noget. Lina havde lejet et elegant selskabslokale, som var smukt pyntet med masser af blomster og levende lys. Hun havde bestilt lækket mad fra byens bedste spistested og hyret et band til at spille efter maden, hvor der selvfølgelig var en bar med eksotiske drinks.

Da vi ankom, lignede Lina en tordensky. To af hendes bedste veninder havde meldt afbud samme dag, da deres børn var syge.
– Har de for hulen ikke nogen bedstemødre, de kan hive ind? hvislede hun.
Jeg forsøgte at sige noget om, at man ikke lige har lyst til at forlade sin syge baby til andre, men Lina var allerede væk.
Dette var blot en forsmag. Linas vennekreds havde også nået den alder, hvor der kommer børn til, og det satte sit præg på selskabet.

De før så festlige venner var nu trætte småbørnsforældre, der begyndte at gabe klokken ni.

De før så festlige venner var nu trætte småbørnsforældre, der begyndte at gabe klokken ni. Bandet gik på, og trods Linas ihærdige forsøg på at få folk lokket ud på dansegulvet, blev det ikke til meget dans den aften. Bandet spillede så højt, at flere fortrak ud i gangen, og da klokken var elleve, var mange listet af.

Hul i facaden

Min søster var heller ikke i festhumør, da jeg mødte hende på toilettet senere på aftenen.
– Sådan en lorte-fest, vrængede hun. – Folk er bare blevet så skide kedelige, bare fordi de har fået børn.
Jeg kunne høre, at hun havde fået lidt for meget at drikke og forsøgte at sige, at det var en fin fest, men Lina var skuffet over aftenen.
– Jeg havde bare glædet mig så meget, for det er så sjældent, at jeg får lokket mine venner hjemmefra, sagde hun, – men hvad ved du?
– Hvad mener du?
– Jo, du ved ikke, hvordan det er at sidde alene fredag aften, mens resten af Danmark ser Disney Show med deres unger, sagde hun og så bedrøvet ud, – du aner ikke, hvor heldig du er, fordi du har Jan og børnene.

Alkoholen havde fjernet Linas vanlige facade, og langsomt kom det snøvlende frem, at hun var misundelig på mig og mit familieliv.

Alkoholen havde fjernet Linas vanlige facade, og langsomt kom det snøvlende frem, at hun var misundelig på mig og mit familieliv.At hun gerne ville have en kæreste, men hendes forhold holdt aldrig ret længe.
– De vil bare have en pæn kæreste og er ligeglade med, hvem jeg er, og når jeg så begynder at kræve lidt af dem, så skrider de.
Tårerne strømmede ned ad min søsters hvidpudrede kinder, og jeg trak hende ind til mig.
– Du er altid velkommen hos os, det skal du vide, sagde jeg og fik helt ondt af min søster.

Ud af søsters skygge

Efter den aften fik jeg et andet syn på Lina. Hendes betroelser havde gjort indtryk på mig, og jeg var meget overrasket over, at min perfekte søster alligevel ikke havde så nem en gang på jord, som jeg havde troet.
– Måske skulle du ringe lidt oftere og spørge om, hun ikke har lyst til at komme forbi, foreslog Jan.
– Men tror du virkelig, hun gider det? svarede jeg, – vi er jo sådan nogle kedelige nogen med små børn, som hun plejer at foragte.
– Giv hende en chance, sagde Jan.

Jeg begyndte at ringe til min søster om fredagen og spørge, om hun ikke havde lyst til at komme forbi til pizza og Disney Sjov. I begyndelsen var hun overrasket over tilbuddet, men ofte sagde hun ja tak til at komme.

Jeg begyndte at ringe til min søster om fredagen og spørge, om hun ikke havde lyst til at komme forbi til pizza og Disney Sjov. I begyndelsen var hun overrasket over tilbuddet, men ofte sagde hun ja tak til at komme.
Jeg kunne mærke, at hun var glad for at være sammen med børnene, og de fik også et tættere forhold til hende. Det samme gjorde jeg, for mens ungerne sad bænket foran fjernsynet, fik vi snakket mere sammen, end vi havde gjort i mange år.Jeg fik sat flere nuancer på min søster, og selv om hun stadig ofte underholdte os med sine udskejelser, spejlede jeg ikke længere mig selv i hendes liv, for selv om min tilværelse langt fra var nær så spændende som Linas, lod jeg mig ikke længere genere af det. Jeg var endelig trådt helt ud af min søsters skygge.

 

Kunne Miriam have tacklet sin søster anderledes? Skriv din mening herunder.

 

Har du også oplevet at stå i skyggen af dine søskende og vil fortælle dit historie på Vores Historier, så send mig en mail eller læs mere her.

 

Har du lyst til at læse en historie mere om familiemedlemmer, der overskrider hinandens grænser? Så Min mor var flov over min vægt.læs Lises beretning om, hvordan hendes mor er flov over hendes overvægt i historien MIN MOR VAR FLOV OVER MIG.

 

Eller gå tilbage til LÆS HISTORIER og find en anden, spændende, rørende, tankevækkende virkelighedsnovelle.

Efterlad en kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Felter med * skal udfyldes.