JEG BLEV MOR FOR MIN KÆRESTE

Jeg burde nok have set faresignalerne allerede den første aften, hvor jeg besøgte Janus.Min kæreste ledte mere efter en mor end en kæreste

Der duftede af Ajax, alting skinnede, og ikke en avis eller bog lå forkert. På sofabordet var der dækket op med kaffe, små belgiske chokolader og frisk frugt. Der var tændt masser af levende lys, og fra anlægget flød musikken dæmpet.

– Hold da op, hvor bor du sirligt, udbrud jeg spontant, da jeg havde set mig om.
Janus smilede: – Hvis jeg skal være helt ærlig, så var min mor lige forbi og give en hånd med.
– Hvor er du heldig, at din mor er så hjælpsom, sagde jeg og slog mig ned i sofaen, og snart glemte jeg alt om belgisk chokolade og Ajax-vand, for Janus virkede som svaret på alle mine drømme om den perfekte kæreste.

– Hvor er du heldig, at din mor er så hjælpsom, sagde jeg og slog mig ned i sofaen, og snart glemte jeg alt om belgisk chokolade og Ajax-vand, for Janus virkede som svaret på alle mine drømme om den perfekte kæreste.

Han boede i sine forældres kælder efter et forlist kæresteforhold året før, og selv om en af mine veninder havde antydet, at det var lidt underligt, at en mand på 29 gad bo i sine forældres kælder i et år, var det ikke noget, jeg selv havde skænket mange tanker. Jeg var bare henrykt over, at jeg endelig havde mødt en mand, der kunne give mig sommerfugle i maven.

Jeg lærte snart Janus’ forældre at kende, for det kunne næsten ikke undgås, når de boede ovenpå, og jeg så det som et godt tegn, at Janus allerede havde fortalt dem meget om mig. På mit andet besøg bankede Janus mor på og insisterede på, at vi kom op til kaffe.
– Det er godt, at Janus har mødt en sød pige, så vi snart kan få han ekspederet ud af huset igen, sagde hans far og blinkede til mig.
– Åh Finn, Janus må da bo her så længe, han har lyst, det er da kun hyggeligt, ik’ også, Janus, kvidrede hans mor Else, og jeg tænkte, at hun hørte til de svigermødre, der nok er bedst i små doser.

Else vidste ikke alt det gode, hun skulle gøre for at glæde Janus og ikke mindst mig. Når jeg var på besøg, kom hun ofte ned med et eller andet lækket, som tilfældigvis lige havde lavet – kage, boller eller bare en skål med chokolade.

Ofte var der invitationer til at spise med hende og Finn, og hvis Janus sagde nej tak, kom hun straks ned med portionsanrettede tallerkner, som boede vi på et bedre hotel med roomservice. Lækkert, men også lidt for meget. Jeg var jo bare Janus’ kæreste og ikke en æresgæst, der krævede særbehandling. Janus lod sig ikke mærke med det, faktisk virkede det, som om han lidt udnyttede det høje serviceniveau i hjemmet. Var jeg løbet tør for rent tøj, satte han sin mor til at vaske, så jeg ikke behøvede at køre hjem for at hente rent. Når vi havde lavet mad i køkkenet, efterlod han altid et stort rod.
– Skal vi ikke lige rydde op efter os? spurgte jeg forbavset første gang.
– Nej, hvorfor skulle vi dog det? Det gør min mor. Hun bliver så skuffet, hvis hun ikke får lov at være til nytte, grinede Janus, og jeg lod mig spise af med den halvdårlige undskyldning.

Da Janus og jeg havde været kærester i fem måneder, begyndte vi at tale om at flytte sammen. Vi var jo alligevel hele tiden sammen, og jeg må indrømme, at jeg også var ved at nå smertegrænsen i forhold til Else. Det havde været hyggeligt i begyndelsen, men nu var jeg træt af, at jeg aldrig vidste, hvornår vi hørte hendes bank på døren, og som en rødmende teenager havde jeg ofte måtte fumle mit tøj på plads, mens svigermor gjorde sin entré. Jo, tiden var moden til en fælles adresse langt væk fra Elses roomservice.

Rod efter Janus

Vi fandt en lejlighed i nabobyen og flyttede sammen. Jeg følte mig virkelig lykkelig og heldig, for jeg boede sammen med Janus, som jeg var sikker på, var manden i mit liv. Hvad kunne gå galt?
En aften, kort efter at vi var flyttet sammen, kaldte Janus på mig. Han var på badeværelset, og jeg gik undrende derud.
– Tine, gider du ikke lige klippe mine negle på højre hånd. Det er lidt svært at gøre selv, sagde Janus.
Jeg måbede, for jeg havde aldrig selv oplevet det som et problem at klippe negle – heller ikke på højre hånd.
– Ja, min mor plejer at gøre det, sagde Janus undskyldende. – Og nu er hun her ligesom ikke.
Nej, gudskelov, tænkte jeg og greb negleklipperen.

Jeg syntes ikke, at det var særlig romantisk at klippe negle på min kæreste, men når han nu gerne ville have det, så døde jeg jo ikke af det. Snart var det fast kutyme, at jeg ordnede Janus’ negle – ganske som hvis han havde været mit barn. Jeg greb endda mig selv i at lægge mærke til, om hans negle var ved at blive for lange. Men det viste sig snart, at det ikke kun var neglene, som Else plejede at ordne for sin søn.

Når Janus havde været i bad, efterlod han badeværelset i et syndigt rod af våde håndklæder og beskidt tøj. Jeg regnede selvfølgelig med, at han ville rydde op efter sig, men da jeg kom hjem fra arbejde, flød badeværelset stadig, og jeg blev lidt irriteret. I min verden tog man hensyn til hinanden, og derfor ryddede man selvfølgelig op efter sig selv.

I min verden tog man hensyn til hinanden, og derfor ryddede man selvfølgelig op efter sig selv.

Jeg hang håndklædet til tørring og smed tøjet til vask, satte hætten på tandpastaen og låget på hans deodorant. Jeg tænkte, at hvis jeg selv sørgede for at holde lejligheden pæn, ville det smitte af på Janus’ vaner. Det gjorde det ikke.

Han opførte sig, som om han lige var flyttet hjemmefra og endnu ikke havde fundet ud af, at der ikke kommer en og rydder op efter en. Når Janus havde været i køkkenet, efterlod han madvarer og beskidt service på bordet.
– Kunne du ikke lige sætte maden i køleskabet, når du er færdig? spurgte jeg irriteret, da jeg kom hjem til et køkkenbord, der flød med mælk, pålæg, smør, som at dømme efter fluernes svirren havde det stået der længe.
– Du skal ikke komme og bestemme, hvornår jeg skal rydde op, sagde Janus fornærmet. – Du er ikke min mor.
Nej, det var jeg så sandelig ikke, men jeg gad altså ikke rydde op efter min kæreste, og jeg brød mig ikke om sur mælk.

Husmor fra 50´erne

Janus havde andre standarter for oprydning og rengøring end mig. Jeg syntes bestemt ikke, at jeg havde et neurotisk forhold til hygiejne, men jeg satte da pris på, at vores hjem ikke voksede til i skidt. Janus derimod følte, at jeg angreb hans personlige frihed, når jeg bad ham rydde og eller hjælpe til med rengøring. Så blev han arrig og beskyldte mig for at ville bestemme alting.

– Du kan ikke bare komme og sige, at nu skal vi gøre rent, bare fordi det passer dig, råbte han.
– Hvis jeg skulle vente på, at det passede dig, så ville det jo aldrig blive gjort, hvæsede jeg, og så var den gode stemning ødelagt.

Vi havde nogle grimme skænderier om pligterne i hjemmet, og det gjorde mig frygtelig ked af det, for jeg var jo superglad for Janus, og så burde der skulle mere end et beskidt badeværelse til, før vi skændtes. Hvad betød det for mig lige at hænge de våde håndklæder til tørre, i forhold til at jeg boede sammen med den mand, jeg elskede?

Hvad betød det for mig lige at hænge de våde håndklæder til tørre, i forhold til at jeg boede sammen med den mand, jeg elskede?

Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville være sådan en tvær harpe, der gik og skældte på min kæreste. Jeg ville hæve mig selv over at blive sur over hans rod og i stedet glæde mig over, at jeg havde sådan en dejlig kæreste.

Jeg forvandlede mig til ’den gode kæreste’, der smed sin kærestes beskidte tøj til vask, hængte hans våde håndklæder til tørre, satte hans brugte service i vaskemaskinen og maden tilbage i køleskabet. Samtidig gjorde jeg rent, købte ind og lavede mad. En rigtig lille husmor var jeg, og Janus elskede mig for det.

Vi havde stort set ingen konflikter, men efter et par måneder følte jeg mig som en husmor fra 50’erne. Når Janus kom hjem, satte han sig i sofaen og tændte for tekst-tv, mens han råbte til mig: – Hvad skal vi have at spise? Eller: – Jeg skal bruge min blå skjorte på torsdag, er den ren?

Inden i mig voksede vreden. Hvorfor kunne han ikke selv tjekke, om den blå skjorte var ren? Og hvorfor tilbød han aldrig at lave mad? Vreden voksede til ukontrollabelt raseri, og en dag fik jeg nok.
– Hvis du selv lettede dig fra sofaen en gang i mellem og satte en vask over, så ville du vide, om din latterlige skjorte er ren, råbte jeg, og Janus så forbavset ud.
– Jamen Tine, du er meget bedre til at vaske, end jeg er. Jeg kommer altid til at blande tøjet forkert sammen, sagde han og lignede en lille dreng.
Men den undskyldning købte jeg ikke. Det er ikke raketvidenskab at sortere vasketøj, heller ikke for en mand.

Fantastik fidus

Jeg forklarede Janus, at jeg ikke gad varte ham op mere.
– Vi er to voksne mennesker, der bor sammen, og derfor skal vi også deles om pligterne, sagde jeg vredt.

Da bølgerne havde lagt sig, fik vi en fornuftig snak om husarbejdet, og vi aftalte, at vi skulle hjælpe hinanden. Blandt andet blev vi enige om, at vi skulle skiftes til at gøre rent. Jeg arbejdede altid sent torsdag, og Janus sagde, at han nok skulle tage sin tjans den næste torsdag.

Da jeg kom hjem den aften, bliv jeg nærmest blæst om kuld af duften af rengøringsmiddel. Alting skinnede og strålede, og Janus lignede en glad lille skoledreng, der har lavet en overraskelse til sin mor. Og overrasket og imponeret var jeg.
– Hold da op, hvor er her fint, sagde jeg. – Selv køleskabet har du taget.

Men så var det, at der var en lille grim stemme indeni mig, der spurgte, hvordan Janus dog kunne have nået alt det, for han havde kun været hjemme i en time.
– Du må virkelig have haft travlt, sagde jeg.

Janus grinede: – Det er heller ikke mig, der har gjort det hele. Jeg lagde nøglen til min mor, og så var hun her i formiddags.

Min kæreste så virkelig ud, som om han selv syntes, at det var en fantastisk fidus.
– Har din mor gjort rent i vores hjem? sagde jeg vantro. – Janus, jeg vil ikke have, at din mor kommer her og gør rent.

 – Har din mor gjort rent i vores hjem? sagde jeg vantro. – Janus, jeg vil ikke have, at din mor kommer her og gør rent.

Det kunne Janus slet ikke forstå. Hun ville jo gerne, og hvad havde vi at skjule?
– Din mor skal da bare ikke komme og rode i mine ting, når jeg ikke er her, basta. Kan du virkelig ikke forstå, at det er totalt grænseoverskridende for mig?

Det kunne Janus ikke, og resten af aftenen forgik i en underafkølet stemning, men det blev den sidste gang, at Else gjorde rent hos os.

Forvokset teenager

Jeg kunne ikke affinde mig med at klare alle pligterne i kærlighedens navn. Jeg blev sur og tvær, og jeg gad ikke høre på alle Janus’ dårlige undskyldninger for at slippe. Så havde han ikke købt ind, fordi han var blevet sent færdig på arbejde, som om jeg ikke også have et job at passe. Og han kunne bestemt ikke vaske tøj, for maskinen var så indviklet, og hvorfor skulle han dog støvsuge, når han ikke syntes, at gulvet trængte. Janus var åbenbart ikke i stand til at identificere en nullermand, før den var på størrelse med en fodbold.

Jeg mistede simpelthen lysten til at være sammen med min kæreste i såvel sengen som udenfor.

Jeg var ofte irriteret og vranten, for jeg havde fornemmelsen af, at jeg mere boede sammen med en luddoven teenager end min kæreste, og det påvirkede vores forhold. Jeg mistede simpelthen lysten til at være sammen med min kæreste i såvel sengen som udenfor. Jeg havde mistet respekten for Janus, og ofte havde jeg svært ved at få øje på, hvad hulen der havde været så tiltrækkende ved ham.

Romantikken var forsvundet ud af vores forhold og afløst af skænderier og irritationer. Jeg havde efterhånden mistet troen på, at det nogensinde ville blive bedre mellem os, og en aften gik det helt galt.

Jeg brokkede mig over, at der nu i en uge havde ligget en stor stak beskidt tøj på gulvet i vores soveværelse. Janus blev sur, og snart var vi i gang med et af vores velkendte skænderier.
– Min mor synes også, at du koster for meget rundt med mig, råbte Janus pludselig, da bølgerne var gået højt i et stykke tid.
– Hvad siger du? Synes din mor, at jeg koster for meget rundt med dig?
Jeg var så arrig, at jeg næsten ikke kunne få vejret: – Måske skulle du bare tage at flytte hjem til din mor igen, så kan hun vaske dit beskidte tøj, før jeg gider ikke mere.
Janus kiggede rasende på mig: – Hvis det er sådan, du vil have det, så flytter jeg.

Jeg forstod pludselig, at Janus slet ikke var interesseret i et ligeværdigt kæresteforhold. Han ledte bare efter en kvinde, der kunne udfylde hans mors plads som serviceorgan. Og det skulle ikke være mig, så jeg lod ham gå.

Janus flyttede tilbage til sine forældres kælder, hvor han sikkert kommer til at bo i mange år, og jeg blev i lejligheden. Jeg er sikker på, at Else har hjulpet sin søn i den bedste mening, men i stedet for at hjælpe har hun skabt en total hjælpeløs mand, der ikke selv kan sørge for de mest basale ting i et hjem, og en mand, som har en forventning om, at alle kvinder er sådan nogle væsner, der med et snuptag klarer alt i hjemmet. Sådan en kvinde vil jeg ikke være.

Jeg vil hellere være single end at være mor for en forvokset teenager, der ikke bidrager med noget. Selv om jeg var ked af, at mit forhold ikke var blevet det, som jeg havde håbet, nød jeg at være mig selv igen. Min næste kæreste skal være en rigtig mand, som godt kan finde ud af at klippe sine egne negle og vaske sin egne skjorter.

 

Var det den rigtige beslutning at gå fra Janus? Skriv gerne din mening herunder.
Har du selv prøvet at være mor for din kæreste? Så hører jeg gerne fra dig. Send mig en mail eller læs mere her.
Har du lyst til endnu en historie? Læs beretningen om Janne, der efter sin mands død opdager, at han var hende utro i historien Min afdøde mand var utro.Jeg troede, jeg havde et lykkeligt ægteskab, men da min mand døde, viste det sig, at det var løgn.
Eller gå tilbage til LÆS HISTORIER og find en anden, spændende, rørende, tankevækkende virkelighedsnovelle.

 

 

Efterlad en kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Felter med * skal udfyldes.