MIN SØN HADEDE MIN KÆRESTE

Jeg havde egentlig affundet mig med, at jeg nok ikke ville møde kærligheden igen lige med det samme, for hvem ville have en enlig mor med to teenagedrenge i bagagen?

Jeg var i slutningen af 40´erne og alene med mine to sønner, Stefan og Martin, efter en forholdsvis udramatisk skilsmisse fra deres far et par år forinden. Nu drejede det sig om drengene og mig, men så dukkede Rolf op i min badmintonklub, og pludselig ville jeg hellere end gerne spille mixdouble end single. Den ene kamp tog den næste, som blev til lang snak foran hallen og senere til kaffe i cafeteriaet efterfulgt af en middagsinvitation.

Rolf var også fraskilt, men havde ingen børn, og vi var enige om at tage det stille og roligt i begyndelsen. Jeg havde jo mine friweekender, og da mine sønner var 15 og 19 år, behøvede de ikke min tilstedeværelse hver aften.

Rolf var en fantastisk mand, og alt den opmærksomhed, som jeg havde savnet de sidste år af mit ægteskab, fik jeg nu i overflod.

Rolf var en fantastisk mand, og alt den opmærksomhed, som jeg havde savnet i de sidste år af mit ægteskab, fik jeg nu i overflod. Jeg blev som en fjollet skolepige, når han var i nærheden, og snart kunne jeg ikke nøjes med at se ham på få udvalgte dage. Jeg ville have ham ved min side hele tiden, men jeg havde også Stefan og Martin at tage hensyn til.

Især min yngste søn Stefan havde taget skilsmissen meget tungt, og derfor tænkte jeg meget frem og tilbage, før jeg besluttede mig for at fortælle mine sønner, at jeg havde fået en kæreste. Jeg kunne ikke blive ved med at finde på dumme undskyldninger om aftenkaffe med min veninde og ekstra badmintontræning, så en dag satte jeg mig ned og fortalte dem om Rolf.

Martin tog det meget pænt.

– Hvor dum tror du, jeg er, mor? sagde han. – Det havde jeg da regnet ud for længst. Det lyser jo ud af dig, at det ikke er Majbritt, du drikker kaffe med.

Stefan så derimod ud, som om jeg havde smidt en atombombe. Han sagde ikke ret meget, men jeg kunne se på ham, at han ikke var glad for nyheden.

Derfor lod jeg der gå yderligere en måned, før jeg tog springet og inviterede Rolf til middag.

Jeg var noget nervøs, da jeg gik og tilberedte middagen – lammekølle med flødekartofler, som drengene elskede. Jeg tillod mig selv at åbne vinflasken og snuppe et enkelt glas, mens jeg dækkede bord og forsøgte at overbevise mig selv om, at der ikke var noget at være nervøs for.

– Susan, det bliver okay, havde Rolf sagt med sin beroligende stemme. – Jeg forventer ikke, at dine drenge skal knuselske mig fra første dag. Lige nu må det være nok, at jeg knuselsker deres mor.

Det skal nok gå, det skal nok gå, tænkte jeg og troede næsten selv på det, men så ringede det på døren, og straks begyndte alle sommerfuglene i min mave at baske igen.

Utilfreds med Rolf

Middagen blev en blandet oplevelse. Martin var sød og imødekommende overfor Rolf, som udviste stor interesse for drengene og deres liv. Jeg blev helt blød om hjertet, da jeg kom ind med desserten og så, at Martin og Rolf var i gang med en længere diskussion af FCK’s mulighed for at genvinde fodboldmesterskabet.

Desværre var det kun min ældste søn, der accepterede, at der nu var en ny mand i mors liv. Stefan sad tavs og stiv under hele middagen, og selv om han normalt elsker lammekølle, rørte han stort set ikke sin mad.

Når Rolf spurgte ham om noget, svarede han med enstavelsesord og var det ikke været for Rolfs gode humør, havde det været pinligt. Jeg forsøgte at inddrage Stefan i samtalen, men han gled af, og så snart middagen var slut, forlod han bordet.

– Tag det nu ikke så tungt, Susan, sagde Rolf, da vi var blevet alene. – Han skal lige lære mig at kende, og det er jo ikke så længe siden, at du blev skilt fra hans far, som han selvfølgelig er loyal overfor.

Jeg nikkede. Rolf havde ret, Stefan ville tø op, når han lærte Rolf at kende. De to skulle nok blive fine venner, ingen tvivl om det, for hvordan kunne man andet end at holde af Rolf? Desværre skulle det ikke gå så nemt.

Hvor Rolf og Martin kom godt ud af det med hinanden fra første dag, kunne Stefan ikke acceptere, at Rolf var min kæreste. Vi forsøgte mange gange at være sammen med drengene, men Stefan var altid totalt afvisende overfor Rolf, og snart foretrak jeg, at Rolf og jeg så hinanden hos ham, for jeg fik ondt i maven, når Stefan begyndte at rulle med øjnene, når Rolf åbnede munden.

Snart foretrak jeg, at Rolf og jeg så hinanden hos ham, for jeg fik ondt i maven, når Stefan begyndte at rulle med øjnene, når Rolf åbnede munden.

Når vi bare var drengene og mig, var der ingen problemer, men så snart snakken faldt på Rolf, eller jeg skulle over til Rolf, viste Stefan sin utilfredshed. Jeg kunne se, hvordan hans ansigt snerpede sammen, når Rolf blev nævnt, og når jeg skulle af sted, kom han pludselig i tanke om, at han havde en stil eller en matematikprøve, som jeg simpelthen blev nødt til at hjælpe ham med.

– Kunne du ikke have sagt det i eftermiddags? spurgte jeg irriteret, mens jeg endnu en gang tastede en sms til Rolf om, at jeg blev forsinket.

Lykkedes det mig så at komme ud af døren, kunne jeg være sikker på, at Stefan ville ringe adskillige gange i løbet af aftenen. Så kunne han ikke finde sine fodboldstøvler, eller så kunne han ikke huske, hvordan dvd´en fungerede.

Jeg forsøgte at være den gode mor og kastede mig ud i en lang forklaring af, hvordan man kodede dvd-afspilleren. I mens sad Rolf i sofaen og ventede. Jeg kunne se, hvordan hans højre pegefinger trommede mod rødvinsglasset.

– Hvorfor får du ikke Martin til at hjælpe dig? Han er hjemme, og han er altså meget mere teknisk end mig, sagde jeg og forsøgte at ignorere den knude, der voksede i min mave.

Dårlig samvittighed

Jeg forsøgte virkelig at dele sol og vind lige. Både at være en god mor, der altid stod klar til at hjælpe sine børn, og den nye kæreste, der havde masser af overskud til glødende sex og dybe samtaler. Men det var ikke nemt at jonglere med begge rollerne og gøre alle tilfredse. Jeg hørte, hvordan Rolf sukkede, når Stefan ringede for femte gang på en aften, og jeg så vreden og sorgen i min søns blik, når jeg skulle være sammen med Rolf.

Min kæreste var virkelig forstående et langt stykke hen af vejen, men Stefans modvilje sled på hans tålmodighed.

Min kæreste var virkelig forstående et langt stykke hen af vejen, men Stefans modvilje sled på hans tålmodighed. Som den weekend, hvor Stefan var hos sin far, og jeg var hos Rolf.

Det var lørdag aften, og vi havde lige sat os til bordet. Vinen var trukket op, og duften af en himmelsk fiskeret havde liget nået mine næseborer, da min mobiltelefon begyndte at danse på køkkenbordet. Jeg undskyldte og rejste mig for at besvare opkaldet.

– Kan det ikke vente? Vi skal lige til at spise, sagde Rolf, og jeg fornemmede irritationen i hans stemme.

– Det er Stefan, jeg må hellere lige høre, om det er noget alvorligt. Det tager 10 sekunder, skat, det lover jeg, sagde jeg og sendte ham et fingerkys, mens jeg tog telefonen.

Men det tog selvfølgelig længere tid. Stefan var på vej hjem fra sin far, og det lød, som om de var blevet uvenner, og nu ville han altså hjem. Jeg lovede at komme hjem og rede trådene ud. Rolf sukkede, da jeg vendte tilbage til bordet og fortalte om samtalen.

– Vi kan da lige spise først, og så kan jeg komme tilbage senere, sagde jeg udglattende.

– Det behøver du ikke, sagde Rolf spydigt. – Jeg trænger egentlig også til en aften alene.

Vi spiste i tavshed, og jeg havde svært ved at nyde den lækre fiskeret.

På hjemvejen ringede jeg til min eksmand for at høre, hvad der var sket, og han lød meget forbavset, da jeg fortalte, at Stefan havde sagt, at de var blevet uvenner.

– Nej, Stefan ville pludselig hjem. Jeg troede, at det var noget med nogle kammerater, der trak, sagde min eks, og jeg var forvirret.

Da jeg kom hjem, sad Stefan og spillede computerspil, som om intet var sket. Da jeg spurgte til skænderiet med hans far, svarede han bare, at han kedede sig og hellere ville hjem. Jeg blev vred og skuffet, kunne det virkelig passe, at min søn bevidst havde saboteret min aften med Rolf?

Jeg blev vred og skuffet, kunne det virkelig passe, at min søn bevidst havde saboteret min aften med Rolf?

– Aftalen var, at du skulle være hos far den her weekend, og så skal du ikke bare komme hjem, fordi du keder dig, sagde jeg vredt.

– Må jeg nu ikke være hjemme mere? Bare fordi du hellere vil være sammen med ham Rolf, sagde Stefan ulykkeligt, og hans underlæbe bævrede.

Selv om jeg godt vidste, at min yngste søn skruede ekstra op for dramaet, virkede det. Jeg blev ramt af dårlig samvittighed. Var jeg virkelig en dårlig mor, der hellere ville være sammen med min kæreste end min søn? Var det sådan, Stefan så mig?

Den ubehagelige sandhed

Det kunne ikke blive ved med at gå. Jeg havde ikke lyst til at opgive min kæreste, men jeg havde det svært med Stefans negative indstilling til Rolf. Jeg forsøgte at tale med Stefan om det, men han var som en mur. Han syntes, at Rolf var et fjols, og så var den ikke længere.

– Du må gerne have en kæreste, mor, sagde han. – Men hvorfor skal det lige være sådan en tåbe som Rolf?

Jeg blev ked af det, men Martin beroligede mig og sagde, at Rolf var alle tiders, og det var Stefan, der havde et problem.

– Jeg tror bare, han er jaloux over, at han skal dele dig med Rolf, sagde Martin. – Men hvis du og Rolf er glade for hinanden, så må Stefan bare lære at acceptere det, længere er den ikke.

Jeg lod mig berolige og tænkte, at jeg måtte bide tænderne sammen og satse på, at Stefan kom til fornuft. Ellers vidste jeg virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre. Stefan skulle være i mit liv, og Rolf ville jeg gerne i mit liv, men den ubehagelige sandhed var, at han var den eneste, der kunne undværes, hvis det kom dertil.

Stefan skulle være i mit liv, og Rolf ville jeg gerne i mit liv, men den ubehagelige sandhed var, at han var den eneste, der kunne undværes, hvis det kom dertil.

Som tiden gik, begyndte jeg at frygte, at det var den eneste løsning. Stefan var ganske urimelig, og når jeg forsøgte at sætte bremsen i, spillede han på min dårlige samvittighed. Rolf havde gennemskuet Stefan, og han kunne ikke længere holde sin irritation tilbage, når min søn endnu en gang forsøgte at sabotere vores aften sammen.

– Han er altså 15 år, Susan. Han kan vel godt være hjemme alene en enkelt aften, uden at du skal hjem og putte ham, sagde han en aften, hvor Stefan havde kimet os ned, fordi han ville have, at jeg skulle komme hjem.

– Man kan godt høre, at du ikke har børn, svarede jeg igen. – For så ville du nok ikke være så egoistisk.

Det var ikke meningen, at jeg ville såre min kæreste, men mange måneders sammensparede frustration havde nu fundet en sprække, og jeg skal love for, at vulkanen gik i udbrud hos os begge.

Stefans hemmelighed

Vi blev sammen, men jeg ved ikke, om vi stadig havde været det, hvis ikke det var fordi, at Stefan pludselig drejede 180 grader.

Jeg havde kendt Rolf i et halvt år, da drengene og jeg en aften sad og spiste. Pludselig spurgte Stefan meget henkastet, om jeg skulle over til Rolf om aftenen. Jeg svarede, at det skulle jeg ikke, da han havde en anden aftale.

– Nå, men hvornår skal du så derover? fortsatte min søn med en meget uskyldig mine.

Martin og jeg udvekslede blikke, for normalt blev Stefans kønne ansigt en stor hængemule, når jeg skulle se Rolf.

Det gentog sig flere gange, og jeg begyndte at undre mig. Det virkede nærmest, som om at Stefan gerne ville have mig ud af døren, og når jeg var hos Rolf, hørte jeg stort set ikke fra ham. Højest en sms om, at han sov hos en kammerat.

Rolf mente, at han nok endelig have accepteret vores forhold, men jeg kunne ikke forstå, hvordan han kunne gå fra at hade Rolf til at bifalde vores forhold på et øjeblik.

Rolf og jeg talte om det, og han mente, at min søn nok endelig have accepteret vores forhold, men jeg kunne ikke forstå, hvordan han kunne gå fra at hade Rolf til at bifalde vores forhold på et øjeblik. Forklaringen fik jeg en dag, hvor jeg kom tidligere hjem fra arbejde end normalt.

I vores køkken sad en yndig lyshåret pige, som rødmede voldsomt, da jeg kom ind. Det samme gjorde Stefan, der var ved at blande saftevand.

– Øh, mor, øh, det er Amalie fra min parallelklasse, mumlede han, mens han kiggede på pigen med strålende øjne.

Jeg smilede og sagde, at jeg ville gå en tur, så de kunne være alene. Jeg kunne ikke lade være med at klukke for mig selv, da jeg gik ned ad vejen. Stefan var blevet forelsket for første gang, og derfor var det pludselig helt fint, at mor var optaget andetsteds.

 

Rolf og jeg har nu været sammen i et år, og vi taler om, at han skal flytte ind hos mig. Martin er nemlig lige flyttet hjemmefra, Stefan er ofte hos Amalie, og så er der plads til Rolf. Jeg er ikke bekymret for, hvordan det skal gå med min kæreste og min søn, for de er faktisk blevet gode venner, trods den turbulente start. Jeg har endda indtryk af, at Stefan betror Rolf ting, som han ikke fortæller mig.